Forskellige ligheder.


En dansk tur i Sverige
Et sted er aldrig det samme fra gang til gang. Uanset om det er den samme der besøger stedet to gange, eller to forskellige der er på hver sit besøg. Det ligner og er alligevel forskelligt. Ikke bedre eller dårligere nødvendigvis. Det er bare forskelligt.
I sommeren 2008 skrev Tommy o Birgitta Engvall i FF-nyt nr 84 om deres tur ”Runt Götaland” i FF-96 ”Nuphar” . En dejlig tur og god læsning som også findes på www.fortissimo.nu. Sommeren 2010 tog vi (Jørgen o Elsebeth Holm) af sted på samme tur med FF-157 ffelicia ( www.fortissimo.dk).
Næsten samme tur og næsten samme båd. Men med forskelle.

Denne lille beretning er mest om de forskelle der opleves når turen gøres med danske vaner. Det er derfor ikke en komplet beretning om hele turen, men enkelte oplevelser og steder.

Tanken bag beskrivelsen af forskelle vi oplever som dansk gæst i svenske farvande er også, at disse forskelle er gensidige. Det vi som danske besøgende oplever anderledes i Sverige, vil svenske besøgende stort set også opleve som forskelle ved besøg i Danmark.

Det er lidt håbet, at det kan give svenske sejlere lyst og mod på at besøge nogle af de danske farvande, for selv at opleve forskellen fra den anden side.

Til Kanalen
Begyndelsen og slutningen på turen var almindelig dansk tursejlads. Vi startede fra Kerteminde 16. juni 2010 kl 09.00, og det var årets første sejltur. I Pinsen afholder Kerteminde Sejlklub et stort kapsejladsstævne Big Boat Challenge for store sportsbåde og Sail Extreme for joller, og det tager meget tid forud og oprydningstid efter. Derfor var dette årets første sejltur.

Vi forlod havnen i fint vejr, gjorde en 360 graders rundtur for at se om sejl og liner sad fast og kunne manøvreres. Det gik fint, så vi fortsatte sydover under Storebæltsbroen, videre hen over Smålandsfarvandet syd om Sjælland og gennem Grønsund mellem Møn og Falster. Her gjorde vi stop for natten i Stubbekøbing kl 20.20. Spiste og gik til ro efter at have betalt havnepenge og sludret lidt med nabobåden. Afsted næste morgen kl 04.00 i næsten mørke og isnende kulde.

Passerede Møns Klint kl 08.00 i strålende sol og kl 17.00 passerede vi Ystad anduvning BYB og fortøjrede på plads 209, der var tom.

Oplevelser
Indtil nu var turen i kendte danske farvande, kendt for os, men vil måske være nyt for nogle svenske både. Det kan der læses mere om i efterfølgende afsnit.

Gæstehavne
Fra og med Ystad var vi i svenske sejleres ”Götaland Runt” rute. Vores tur herfra svarer stort set til ”Nuphars” rute i 2008. Vi lagde os som nævnt ind på den tomme plads 209, og gik på havnekontoret for at betale.

Den gik ikke, vi skulle ligge i det afmærkede Gästhamns område. Så vi måtte flytte. Heldigvis kunne vi lige klemme os ind på en langskibs hjørneplads i læ under den høje mole. Og fordi jeg havde fødselsdag, og fordi sønnen kom på visit fra København (på lånt motorcykel til moderens nogen blandede begejstring), og fordi der var havnefest, og fordi det næste dag fortsat blæste friskt, - så lå vi reelt på en god plads i rimelig fred i en ellers lidt kaotisk raste­plads havn. Der var ikke noget dårligt ved pladsskiftet, udover selve det at flytte rundt.
Men sådan gør man forskelligt i Sverige og Danmark. I Danmark er frie pladser automatisk gæstepladser. I Sverige er det almindeligt med et havne afsnit der er reserveret til besøgende, og de tomme pladser forsynes med et ”forhyrad plats” skilt som betyder, at pladsen ikke må benyttes af gæster. Vi har oplevet det mange gang før og kender systemet, alligevel valgte vi en forkert uskiltet plads på første dagen i den svenske farvand.
Erfaringen fra turen er, at man skal søge til havne der ejes og administreres af sejlklubber. I disse er det sejlere der sætter dagsordenen, og de kender behovet fra egne ture. Medlemmer holder styr på frie pladser og gæster er velkomne. Ekenäs nær Kalmar er et eksempel hvor vi holdt en fin midsommeraften. I Västervik er der en klubhavn (Wikingarne) som også byder hjerteligt velkommen. Et sidste og meget markant eksempel mødte vi hos GKSS i Långedrag hvor man kunne føle sig velkommen og hjulpet i en stor marina. I Vänersborg er de lokale sejleres havn simpelthen lukket for gæster, som henvises til en kommerciel gæstehavn (med fin betjening, men alligevel). Sådan er det så forskelligt, og det må man tage som det kommer. Alt i alt blev vi godt behandlet overalt, så det er ikke en klage, bare en konstatering af, at der er forskelle mellem landene. Gästhamn skal tages bogstaveligt, for det er der og kun der gæster er velkomne.

Den danske tursejlertradition er, at man ligger i havn om aftenen og nyder selskabet der blandt andre sejlere. Fordi der i Danmark med de lave strande er meget få natur muligheder for at fortøje til land. I Sverige oplever vi ofte at der provianteres om dagen i havnene hvorefter det er det mere tillokkende at søge ud i naturhavnene for natten. Sådan er der forskel.

Midsommer
Næste mål var Hanö, hvor vi havde en forestilling eller drøm om, at ville være midsommeraften. Den svenske midsommeraften er begivenhed og folkevandring og oplevelsesdrøm som i sig selv er et besøg værd for en dansk sejler. Modstykket i Danmark er Skt. Hansaften, men der er et par væsentlige forskelle. Skt. Hansdag er en bålfest på fast dato (24. juli) hvorimod Midsommerfesten i Sverige vist altid ledsages af overenskomstmæssig national butikslukning og fridage til at komme til live igen.

Forskellen i tidspunkt var grunden til at vi hastede til Hanö, og mestrede at være der en uge for tidligt. Unødig hast på grund af manglende forberedelse. Til gengæld var der fred og ro, samt plads på den smukke ø. Vores Fortissimo FF-157 oprindeligt bygget af/til Yngve Karlsson som nu residerer på Hanö. Desværre bortrejst og efter at have ventet nogle dage opgav vi, og drog vi videre uden det møde vi havde håbet på. Vi havde i det hele taget et lille håb om at turen ville byde på Fortissimokontakter som vi ikke har ret meget af i Danmark. Sådan gik det ikke, hverken FF-157 eller andre FF fik vi nogen særlig kontakt med.
Men Hanö var et fint sted og midsommeren skulle vi komme til at opleve i Ekenäs syd for Kalmar. Dertil nåede vi efter dejlig tur gennem Blekingeskærgården, som absolut er et længerevarende besøg værd. Hvis man ikke er lokalkendt vejledes man godt af Thomas Karlssons små bøger (se www.blekingeskargard.com). Undervejs gjorde vi holdt i Karlskrona, hvor der viste sig at være et stort sommermarked. Derpå lukkede byen for at gøre klar til midsommer.

Vi havde ikke en bestemt plan udover ønsket om at nå et mindre sted, og sejlede nordover. Tiden og vejret førte os til Ekenäs. En meget lille klubhavn uden mange andre seværdigheder end ro, smukke omgivelser og venlige mennesker. Tilmed var vejret godt med solskin. Vi havde en god aften i Ekenäs. Vent ikke samme folkefest i Danmark til Skt Hans, blot et fælles bål og hekse­afbrænding, men ikke fælles kalas i det svenske omfang. Også en forskel og fin på hver sin måde.

Farleder
Fra Kalmar fortsatte vi nordud på fastlandskysten i flot højtryksvejr og solgangsvind som drejede med os på hele turen. Vi nåede ad diverse omveje og fine steder frem til Mem godt to uger efter vi havde forladt Kerteminde.

Nogle steder er det ret snæver skærgårdssejlads med lave klippeskær og dybe fjorde. For os er skærgårdssejlads spændende og meget facinerende. Man kunne ønske sig en båd endnu mindre og med endnu mindre dybgang end Fortissimo, så flere små tomme skær kan besøges, men oplevelsen er at Fortissimo er noget af det mest velegnede” store” sejlbåd i det farvand. Lav dybgang, stor stævnoverhang og stærk køl. Den type sejlads får man ikke i Danmark, og for en dansk sejler på besøg er det hele målet med besøget, smukt og betagende.
Man kan sagtens finde danske lavvandsområder at sejle i, men det er affladede grunde, til gengæld normalt uden pludselige stejle påsejlinger. Hvis man rammer noget i Danmark vil det som oftest være store sten, hvoraf de fleste er flyttet af isen fra områderne ved Ålandsøerne (Ålandsgranit), Stockholm (brun østersøkvartsporfyr) eller Oskarshamn (uthammargranit og Påskallavikporfyr). Stentypen kaldes af den grund for "ledeblokke" - de viser hvor isen kom fra.
Så på den måde ligner det, - rammer man en sten i Danmark kommer den sandsynligvis samme sted fra, som de klipper man kan ramme på turen til Mem.

Medtrafikanter
På en anden måde ligner det ikke. Mest tydeligt blev det, da vi kom ind i Stockholmer ugen, første uge i juli. Kaldes vistnok Oslo ugen på vestkysten. I den uge starter de fleste ferie og så kommer bådene ned mod os fra nord. Sejlbåde og motorbåde i stort tal, og det er motorbådene der er forskellen. Nimbusserne og lignende store rummelige nye både som sætter et voldsomt kølvand der umuliggør en følsom sejlføring i lette vinde. Ellers ønskeforhold hvor det er så vidunderligt smukt og overkommeligt for en lavlandsdansker at sejle i skærgården.

Motorbådene følges ofte et par stykker og kan endog gå tæt forbi på begge sider af modgående kryssende sejlbåde. Efterladende i kølvandet øl, kaffe og personale omtumlet på dørken og sejlene bankende fra side til side. Højt oppe på flybridgen ser de glade fremad nu da de har klaret sig fri af kollisionsrisikoen, og er måske helt uvidende om ruinerne i sporet. Det er irriterende almindeligt, men den gode bivirkning er at det ansporer os til at søge udenfor farleden, og deraf følgende spændende uvant navigation.

Der er færre motorbåde i Danmark, og et mere åbent farvand uden de snævre farleder som skabe nærkontakten med de to uens former for bløde og hårde transportmidler. Biler og cykler passer sammen som motor og sejl. Det opleves også ved sejlads i Danmark, men ikke så dominerende. Alle har ret til at være der, men vi deler vist ønsket om hensyn med mange andre sejlere. Også en forskel, mest fordi naturen i Sverige samler sejladsen i farleden. Men uden hensynsbegrænsninger. Det er der heller ikke i danske farvande, men det er mindre udbredt med ”tvungne” farleder.

I kanalen
Heldigvis passede det tidsmæssigt med at vi skulle ind i kanalen, og her er der fælles betingelser - motor, 5 knob og ingen overhaling. Og da vi kom ud på den anden side 3-4 uger efter, var motorbådene væk fra det område også.
Kanalfærden er beskrevet ofte af mange, og er uretfærdigt belastet af kritiske betegnelser (skilsmissekanalen).

På vej til Fortissimoklubbens jubilæumsfest vinteren 2009 gjorde vi ophold ved Berg for at se hvad sluser var for noget, og om det var noget for os. Det så fredeligt ud.
Anderledes var det om sommeren da vi skulle prøve i virkeligheden.

Betjeningen sørger de flinke slusevagter for og selve slusningen går også rimelig nemt blot man har fortøjninger som er omhyggeligt beskrevet mange steder.
Men man skal adræt og hurtigt kunne hoppe i land med fortøjninger i hånden, og nogle sluser har travlt med voldsom strøm (Borenshult). For to personer er der i starten noget at se til med den ene i båden og medens den anden skulle hoppe i land med linerne. Vi fik sønnen med på turen fra Söderköping. Faderen hoppede iland med tov og sønnen tog sig af styringen af båden, så med tre personer ombord gik det ganske fint uden uheld.
Bortset fra.

Reparationer og reservedele
Det er lang tid for motor i grumset ferskvand, så man kommer ud med en noget beskidt vandlinje efter at have ligget dybt med formindsket opdrift. Og vi fik to mekaniske problemer, mest grundet utilstrækkelig klargøring, men det kan også ske fordi kanalsejlads belaster andre dele i båden end en sejltur i saltvand.

Avgaskroken (udstødningen fra vores Volvo MD7B) gik der hul på da vi forlod Söderköping og stævnrørspakningen (BlackJack) blev utæt nogle dage senere. Til havs kan det til nød klares med lænsepumpen, Men det er et problem i kanalen, fordi man ikke kan/bør pumpe det konstant indløbende bundvand ud, og slet ikke efter først at have fyldt kølen op med snavset udstødningsvand fra hullet i avgangskrogen. Stævnrørspakningen havde jeg ikke lyst til at skifte medens vi lå i vandet. Så vi måtte arrangere en løs bilge-pumpe som ikke ledte udenbords og med mellemrum pumpe op i dunke og bære til soppen i havnen. Lidt besværligt, men ikke meget anderledes end hvad man bør gøre i Danmark også. Læren er at det kan være hensigtsmæssigt at have en lille løs reserve pumpe ombord.

Den begivenhed gav også en anden oplevelse som bekræftede tidligere erfaring. Reparationer er nemmere og billigere i Sverige. Der er flere både og dermed også flere reservedele. Da vandet ved første sluse efter afsejling pøste ind i båden og motoren tabte trækkraft på grund af udstødningsgas i indsugningen, stedet for frisk ilt, - vendte vi tilbage til Söderköping. Derfra fik vi relativt uproblematisk en ny avgaskrok bestilt fra Skt. Anna Marine til erstatning for den afmonterede. Næsten billigere end vi kan få den i Danmark. Og uden at nogen brugte vores nødsituation til sikre sig en større fortjeneste.
Meget hjælpsomt og fin service, tak for det. Medens familen gik tur til den berømte is-restaurant (glass), fik jeg selv fred og ro til arbejdet med at montere, og det var noget mere kamp på trang plads. Det lykkedes at starte fra Söderköping om morgenen, sejle til første sluseåbning, vende tilbage til Söderköping, afmontere kroken, køre til Skt. Anna og få en ny klargjort, og montere den, samt sejle gennem nogle sluser inden aftenlukning.
Det er da fin værkstedsservice i en ferietid. Glade og tilfredse var vi ihvertfald da var fortøjret og vi sad med et glas vin i solnedgangen og nød stemningen.
Det har vi oplevet tilsvarende før i Sverige, jeg kan desværre ikke love at det går ligeså godt i Danmark, hvor mange marineleverandører tilmed holder ferie i sejlersæson. Også en forskel.

Om kanalsejlads
Om kanalturen i øvrigt oplevede vi stort set det samme som Nuphar gjorde. Hvis vores erfaringer skal opsummeres, så vil vi anbefale at gøre stop ved de små fortøjnings­broer ved sluser og overkørsler. Der er fred som ved en ankerplads, og næste morgen kan man hurtigt komme videre som eneste båd i slusen, ude af rytme med et større fællestræk af den flok man ellers følges med. Kanalen burde kaldes pensionistkanalen, fordi den i kraft af afgiftssystemet opfordrer til rolig langvarig gennemfart med lange ophold i flere af de smukke byer.
I øvrigt også ros til gode sanitære forhold mange steder, og gratis vaskemaskiner som også taler for at bruge god tid. Gratis vaskemaskine (eller rettere, inkluderet i havneafgift) findes ikke i Danmark, men nogle havne har dog møntvask indenfor gangafstand.

Naturmæssigt var Viken og pladsen ved Trollhättan gamle sluser vores største oplevelser sammen med ophold ved mellemstationer på kanalen. Spiken var en skuffende turistfælde med dårlig plads og megen uro, fordi flere svenske både lå i havn hele dagen, og først sejlede ud til en ankerplads i området da havneafgift opkrævningen kom kl. 19. Blandt byerne fandt vi Söderköping (med kongehistorien og kirken). Motala (med industrihistorien), Mariehamn (med de flotte brolægninger og kirken) og Trollhättan (med vandfaldsåbningen og byen) de mest indholdsrige store byer (plus selvfølgelig Göteborg).

Og kalendermæssigt er godt at sejle til kanalen før industriferie, være i kanalen medens det er feriesæson og forlade den igen når skolerne skal til at starte.

Men kanalturens største oplevelse var næsten da vi var sejlet under Älvsbroen ud af Göteborg, og vandet blev blåt og duftede af tang og saltvand. Slut med brunt og uigennemsigtigt Østersø ferskvand.
Ikke desto mindre er vi overbevist om at mange ligesom os selv, vil have en god og oplevelsesrig tur på den våde sti tværs over Sverige.
Plus selvfølgelig den dejlige tur dertil gennem Anna skærgården og østkystens grønne øer.

Om Fortissimo
Vi har ikke tidligere været i Østersøen nord for Simrishamn / Christiansø med ffelicia. Selve båden er lige så velegnet her som på vestkysten hvor vi har været flere gange.
Da der er flere FF på østkysten havde vi nok håbet at møde nogle. Det skete ikke. Vi så et par tyske og nogle svenske fortøjret på deres plads i Karlskrona, Stegeborg, Västervik og så videre. Men mødte ikke ejerne. Formentlig kunne vi have fået endnu flere oplevelser ved at kontakte lokale FF og bruge deres erfaringer og anbefalinger. Specielt til naturhavne er der ingen tvivl om der findes flere og bedre, end det vi finder. Nogle tips kan man få på hjemmesiden fra steder hvor der holdes træf, men de fleste er nordligere end vi nåede.
Måske kunne der laves en samling på hjemmesiden med lokalkendtes anbefalinger, med små turberetninger der blot viser hen til et enkelt favoritsted i eget lokalområde.


Afslutningen
Bohuslen skærgården og de smukke rødlige øer og det friske salte vand blev ikke til noget denne gang. Tiden var gået. Huset og haven kaldte. Hjemturen gik i modstrøm med to stop på Læsø og Grenå. Turist sæson var slut og selv Læsø Østerhavn var næsten fremkommelig.

I Grenå tog vi cyklerne frem, dem havde vi ikke brugt på hele turen indtil da. På klipperne giver det ikke mening, og i kanalen er alle fornødenheder altid i gang afstand.

Det er ikke altid tilfældet i Danmark, hvor man kan have meget glæde af sammenfoldelige cykler.

Alt i alt en fin tur som kun bliver bedre af at have lang tid til rådighed. En almindelig ferie på 3-4 uger er for lidt tid. Man kan sagtens få den dobbelte tid til at gå.
Der er mange og gode stop i kanalen, og kanalhistorier at grave sig ned i.


Klik/Tryck at se FF-157 rute som logbog. Hver punkt i logbogen er beskrivelse af afgangssted og teksten vedrører altså stedet samt turen derfra til stedet efter.

F-157 rute rundt om Götaland 2010

Hanö havn næsten uden gæster før sæson, Og uden Yngve Karlsson hjemme (FF-157 bygger)

Tjarö, få dage før der er fyldt til midsommerfest

Stort sommermarked i Karlskrona

Ekenäs handelshus/museum

Harstena bager med Kardemummebullar og andet godt

På plads i Stegeborg med FF 100% overfor

Avgas Kroken til skue hos mekanikker, den var færdig

Slusning med fire både i kammeret

Slusning med en båd i kammeret

Fortøjninger i endnu, men båden løftet og slus slut

Møde i indsejlingen da udflugtsbåden fra Sjötorp anduver Mariestad

Ved en af de små naturpladser (her Vänneberga lidt efter Söderköping)

Viken er højdepunktet, på alle måder

Spiken, voldsomt overfyldt og populær

Gästhamn i Vänersborg, altså ikke de tomme y-bomme men ved kajen med faste hækanker trosser. Venlig modtagelse

Og optræden af Norddans i Vänersborg, gratis og flot

Trollhättan sluserne er i noget større format

Det kan åbenbart også være svært at sejle ligeud, selv på den brede Götaelv

Turen, lang kold og kedelig, på Götaelven byder ikke på mange naturhavne eller anlægsmuligheder

Overgangen fra Götaelven til noget der ligner Kattegat (Älvbron) sammen med hurtigfærgen

Tysk FF forlader Grenå havn, desværre uden at vi reelt mødtes

Gæstehavns gæstfrihed og hjælpsomhed i GKSS Långedrag

F-157 rute som logbog. Hver punkt i logbogen er beskrivelse af afgangssted og teksten vedrører altså stedet samt turen derfra til stedet efter


F-157 rute

Storebæltsbroen passeres, og dermed forlades det nære lokalfarvand.

Møns Klint passeres og dermed på vej ud af danske farvande

Hanø foranderlige og flotte krumodde af småsten (Bönsäcken)

Hanö småbådshavn

Ud af Blekingeskærgården ved Långören, herefter (cirka) kaldes sill for strömming

Tysk FF forlader Karlskrona med stort og nyt Kustbevaktningsfartøj i baggrunden

Klassisk skærgårdskrydser på tur i Ekenäs

Ekenäs lille havn, men med velkommen plads til en eller to gæster

Kalmarsund i sol (for motor ;-)

En af mange smukke steder, der er bare så mange

Figeholm museum, men besøg også Dödarhultarne i Oscarshamn på turen hertil

Det smukke Spårö fyrtårn (båk) på vej til Västervik

Røde åkander (Näckroser) i Djupdalen Harstena bør besøges og nydes

Fortøjret til Risholmen i en næsten tom Flisfjärden Harstena, - på en sten hvor Granath angiver stedet som velegnet

Harstena idyl og kunstudstilling

Sol og røde huse på Harstena, og fiskernes tov som dekoration

Interiør fra St Anna lille (nye) kirke, med det lille orgel og kirkeskibet

St. Anna motor verkstad, frelsende idyl

Plads til turistbåden i Forsvik, men heller ikke mere

Selv en kano kan klare en slusning, sværere er det ikke

Slusen åbnes og vandet løber over

Bergs slussar (sikkert også alle de andre) repareres i vinterpausen

Ledige pladser i Bergs slussar ved vintertide på vej hjem fra FF jubilæumsfest

Den mest almindelige udsigt og sejlads på kanalrundfarten

Undvig ved møde, hvis der er plads !

Forsvik lang kø ved dagens start fordi der startes med at slusse turistbåde

Fugleliv overalt, her gæs på Viken ved en at de nedbrudte moler

Hvis en tømmerfåde kan klare sluser i højt humør, så kan en Fortissimo også

Sommerstemning og varme i Sjötorp

Et af de mange kendte huse langs kanalen

Alternativ transport af slæbejollen

Aftenro i Sjötorp

Ventetid ved Forsvik, men meget at se på

Sjötorp slusse afslutter Götakanal inden man efter Väneren starter på Trollhättan kanal og ny betaling

Dalbergså havn , camping og harmonikatræf - med røgfisk fra Väneren

Klubhavnen i Vänersborg, -ingen gæste adgang

Små og forfaldne gamle sluser med en egen stemning

Og der er er ikke længere end man kan gå på 30 min til åbning af vandfaldet

Uden idyllen og stemningen fra Götakanalen, mere erhverv og mindre turisme

Med de gamle sluser og havnen som en undtagelse

Turiststemninger findes også, her i Karlsborg

Havneasistent og den smukkeste havnejolle vi har set

En reel kuling ved semesteslut gav travlhed om omplanering i Långedrag

Solnedgangen ved Østerby samler alle til et drømmekig ud over vandet


Tursejlads i Danmark

Hvis man vil opleve forskellene mellem sejlads i svenske og danske farvande, så er der et område som ligger godt for besøg fra den svenske Østersø kyst, nemlig Smålandshavet syd for Sjælland. Området er ikke så turistkendt som det sydfynske, der bedst besøges og nydes udenfor høj­sæson. Men begge farvande er dansk og tysk sejlerparadis, så forvent at du møder andre.

Helt generelt er den største adfærdsforskel mellem svensk skærgårdssejlads og dansk kystsejlads, at det bruges meget at gå i havn for natten. Dermed mødes man også med andre i havnene til en sludder, aftendrink eller fælles grill.

Havnebeskrivelse kan du finde på www.kms.dk eller havnelodsen og sejladsinformationer er tilgængelige på www.frv.dk, som også har gode vejrprognoser der kan suppleres med prognoserne på www.dmi.dk
For netop dette område (Smålandsfarvandet mm) er der et samarbejde mellem havnene som tilbyder rabatordninger www.balticsailing.dk.
Som et kuriosum er der der også en meget god norsk havnelods som kan bruges for hele dette område, og meget mere inkl Sverige www.havneguiden.no. Detailinfomationer er dog ikke gratis tilgængelige.

I øvrigt gælder det generelt i danske havne til forskel fra mange svenske havne, at der bruges ikke hækanker, y-bomme eller bøjer. Man fortøjer agter til pæle ved at lægge et øje over pælen (pælestik, pålstek) og starter med den luv pæl. Kan man nå det, stikkes øjet op gennem eventuelle andre fortøjninger før det lægges over pælen. Så låser man ikke andre fortøjninger. Og man bruger pladser med grønt skilt, men man bruger ikke ejerens evt efterladte fortøjninger.

Udover hækanker er der også andet almindeligt svensk bådudstyr der kan undværes eller erstattes af andet. Da overnatning normalt er i havn med strømforsyning, er behovet for solpaneler mindre. Til gengæld er det godt med en lang forlængerledning og med de blå CEE trepolede stik. Husk at det normale svenske stik med jord i siden ikke passer til dansk jordforbindelse. Og da man har 220V strøm er der også mange som bruger en lille (maks 750W) el-kedel til at koge vand med. Endvidere er der opsat borde, bænke og grillpladser i de fleste havne. De er til fri eller fælles afbenyttelse, så behovet for selv at medbringe borde, stole og grill er mindre. Stærke alkoholdrikke købes i alle levnedsmiddelbutikker af alle over 18 år (øl og cider er grænsen 16 år), så man behøver ikke at opgive en eventuel ferieskik med et glas rødvin til aftensmaden, blot fordi systembolaget ikke findes.

Hvis man vil ligge for anker er der gode muligheder, find blot en kyst eller vig med passende læ for lovet vind. Holdebunden er som oftest sand/ler og måske med tang, så et anker der kan gå gennem det er at foretrække (fx Delta uden at ville starte ankerdebat). Dansk Sejlunion har udlagt gule bøjer svarede til SXK blå bøjer. De er kun til medlemmer af danske sejlklubber, men positionerne angiver gode ankersteder, hvor man som oftest ligger godt for eget anker, gerne tættere på kysten end bøjen. Placeringer af turbøjer findes på www.danskebaadejere.dk sammen med andre sejladsoplysninger og havneoplysninger. Findes også som tursejler Apps til Ipad/Iphone. Der findes flere bøger og hjemmesider med ankerpladsforslag. Men modsat naturhavnen og fortøjning til klipperne, så skal man have en jolle / gummibåd for at komme i land.

Den svenske allemandsret gælder ikke på helt samme måde i Danmark, men i praksis er der samme adgangsforhold. Man må gå i land på kysterne også på privat ejede øer, tage kortvarigt ophold (dvs uden overnatning), bade og henlægge båd uden motor. I vandet udenfor er der fri adgang. Skov- og naturstyrelsen udgiver også vejledninger ( se www.sns.dk ). Generelt kommer man langt med almindeligt hensyn og ordentlig opførsel. Ligesom i Sverige.

Til sidst er der det med sproget. Som dansk i Sverige synes jeg det går endda, måske skal man tale langsomt, måske skal man nogle gange finde andre ord. Men det går. Det samme gør sig nok gældende for en svensk sejler i Danmark. Det går nok. Og det er i Danmark ikke så almindeligt at have koden 1658 til toiletterne, som det er i Sverige.
Bøgestrømmen

I følgende opremsning af steder følges en rute med indsejling ved Bøgestrømmen nord om Møn og derfra mod uret rundt i Smålandshavet og ud gennem Grønsund. Hver af pletterne på kortet er omtalt nedenfor og navnet står fremhævet og bogstavet er angivet til støtte for den som ikke er kendt med navnene. Brug helst et rigtigt søkort for at se detaljerne.

Der er rigeligt til 1-2-3 ugers oplevelser i det område. Det er nemt nok at finde rundt i, men man skal være opmærksom på sin position. Navigator, søkortplotter, GPS er til stor hjælp. Nogen strøm kan forekomme, dels en hovedstrøm som løber mod vest (fra Østersøen ud gennem Storebælt) og dels tidevandsstrøm som skifter regelmæssigt. Hvis man sejler rundt mod uret, vil man almindeligvis få mest medstrøm og mindst modstrøm.

Indsejlingen ved Bøgestrømstønden
(A) nord om Møn er snæver og man bør kun forlade afmærkninger hvis man er sikker og lokalkendt. Der er meget bundbevoksning og nogle steder kan det være svært at bedømme vanddybden visuelt, ligesom man tit oplever at ekkoloddet viser dybden til toppen af ålegræsset og tang, og med en halv til hel meter yderligere til den faste/bløde bund. Farvandet er lavvandet, men i sølæ. Sammen med det sommetider svigtende ekkolod, kan det kræve lidt is i maven samt en udvalgt person ombord, som man kan og vil give skylden hvis det alligevel går galt. Men hvis det sker, er det mest blød bund man rammer, og holder man øje med afmærkning sker det ikke. Sejlruten uddybes, men lidt uregelmæssigt og var ligefrem opgivet en overgang. Løbet kan have flyttet sig i forhold til kortet, stol på afmærkning frem for GPS og kortplotter, og lad være med at følge efter andre i tillid til at de ved hvad de gør. Det kan være sænkekøls både. I godt vejr og lav fart kan man liste sig udenfor afmærkningen nogle steder hvis stagvendinger og kryds gør det tillokkende, men ellers ikke. Sidder man fast, bør der krænges og bakkes ud samme vej som man kom ind.

Besøg Nyord
(B) hvor der tidligere var en kendt lille købmand, men i dag kun en kro at proviantere hos (servering). Havnen er trang og velbesøgt, så ankom midt på dagen. Der er mulig ankerplads udenfor havnen.

Kalvehave
lidt længere sydover er en typisk transit rastepladshavn, Drej i stedet for østover forbi Lindholm (spærret veterinær restriktion) til Stege (C). Fin lille havn, bolchefabrik (godis) og lokalt øl, rustikke havnemiljøer og køn by med indkøbsmuligheder. Kan anbefales og frister med rabat ved en ekstra dags ophold. Hvis vejret er så man vil blive ekstra dage anbefales bustur til Møns Klint, der kører almindelige rutebiler til fornuftig pris.

Ulvsund
Fra Stege sejles vestpå under broen og gennem Ulvsund, - trangt men flot. Der findes en genvej uafmærket mellem Stenkarene. Lad være, medmindre det er afgørende kapsejlads. Følg løbet og afmærkningerne. Ved Pederværfts broen må havnen ikke bruges, men man kan ankre ved Tærø bare man undgår strømkablerne. Efter Farøbroen kan man tage til Vordingborg, men Gåbense (D) på Falster siden syd for anbefales. Det er en lille klub­ejet havn med godt havbad. Der er cykler som lånes hvis man skal til købmanden et par kilometer derfra. Ingen by, men mulighed for flotte solnedgange.

Nordlige Smålandshav
Herfra går turen ud i Smålandsfarvandet. Der findes en bonuskortordning mellem flere af havnene, og man kan med det få en pæn rabat, også havne som er et besøg værd. Turen langs Knudshoved er problemløs, især hvis man har ramt et tidspunkt med medstrøm. Efter Knudshoved kan man gå østover ind i fjorden hvis der søges ankerplads i naturen. Der græsser bisonokser på den yderste del hvor der kan ankres ret tæt ind under land, den inderste uafmærkede del er rent lotteri med mange store sten fra Påskallavik. Det almindelige er at gå nordover mod Karrebæksminde (E).
Det er et turiststed med spisesteder og gode badestrande (som svenske sejlere tit synes godt om til forskel fra klippe badning). Men pas på strømmen i indsejlingen. Den kan være så stærk (4-5 knob), at motoren dårligt kan trække imod. Der er et nyt havnebassin umiddelbart til bagbord efter indsejling. Søg derind som første prioritet. Det er nemmest. Hvis der ikke er plads og ikke for meget strøm prøv da til styrbord. Det kan være svært at vende derinde, især hvis der er strøm, så pas på ved indadgående strøm. Sidste mulighed er at få åbnet klapbroen og sejle igennem til lystbådehavnen indenfor. Det er trangt og grundt og kræver, synes jeg, lokalkendskab og nærmest ingen strøm.
Alternativt ligger der lidt længere vestover et fint lille sted Bisserup (F) hvor en Fortissimo også kan gå ind. Der kan der også være vældig meget tidevandsstrøm fra noret bagved, men mere naturhavn end Karrebæksminde.

Smålandshavets vestgrænse
slutter ved øerne Omø, Agersø samt Skælskør. Øerne er som øer er flest og tilmed også meget besøgt med meget trang manøvrering til følge. Men det går normalt. Der er en god ankerplads nord for Agersø (G) havn mod Egholmen.
Hvis vejr og vind er til en bytur kan Skælskør (H) absolut anbefales. Indsejlingen kan med fordel gøres for motor medmindre der er medvind og medstrøm. Indsejlingen er ikke særlig synlig, men den er der og med GPS er det som anden navigation nemt nok. Der vælges mellem pladser i turist/trafikhavn til styrbord og sejlklubbens havn til bagbord. Vælg sejlklubben hvis der er plads, selvom der er lidt længere at gå til byen og fiskehandleren.

Vestlige Smålandshav
Derfra går turen sydover via idylliske Omø (I) og fiskerihavnen til den sydlige del af Smålandsfarvandet med de mange øer og havne. Er der god tid kan man besøge Nakskov fjord på Lollands vestkyst. Naturhavnen Albuen (J) anbefales og det skulle vistnok stadig være muligt at komme ind med en Fortissimo takket være lav dybgang. Det er nogle år siden jeg har været der og det sander til. Ellers er det Langø (K) man skal besøge. Tilbage til Smålandsfarvandet kan
den nyudbyggede Onsevig (L) ved de store vindmøller besøges. Både Langø og Onsevig er havne uden megen by bagved, men natur og mulighed for køb af frisk fisk ved bådene eller små udsalg. Grønsager finder man som så mange andre steder i Danmark, ved de små private vejboder. Det er frisk godt og billigt.

Der er en købmand i Kragenæs (M)
, som ellers er kendt for Danmarks bedste toilet forhold fordi det blev udbygget som et EU-udviklingsprojekt. Tiden har dog indhentet det lidt, og luksus findes så mange andre steder. Men et fint besøgssted. Vær opmærksom på Fejø-færgen ved ind- og udsejling. Den viger ikke udenfor den gravede rende. På vejen til Kragenæs passeres en række åbne lakse dambrug uden vanskeligheder. Øen i midten Vejrø er med en privat havn og meget dyr at besøge, med havneafgift på det tredobbelte af normen. Øen er køn og der er en underlig forladt stemningsfuld kirkegård. Men havnepenge og kiosk gør det til en dyr oplevelse. Med afsæt fra Kragenæs ligger der en perlerække af fine turmål indenfor kort afstand

Sydlige Smålandshav
Det er ikke skærgård, men dog en slags øhav. Fra vest mod øst hedder øerne Fejø (kendt for æbleplantager og med to havne), Femø (kendt for kvinde ølejr og jazz festival) samt Askø (kendt for intet andet end fred og ro). Indimellem ligger Lindholm uden havn, men kendt for at Ellehammer i 1906 fløj en tur med en maskine tungere end luft, -som den første i Danmark og Europa. Omend det ikke blev anerkendt som rekord grundet manglende styring. På fastlandet (som er øen Lolland) er der to besøgshavne, Bandholm (kendt for Knuthenborg Safaripark) og Sakskøbing (kendt for et sjovt vandtårn). Kendt for, betyder nok bare, at det er kendt i Danmark, så lidt ekstra beskrivelse knyttes på.

Fejø (N)
havnene hedder Vesterby Havn og Dybvig. Vesterby havn er primært til færgen og det er ikke der man skal vente af finde plads. Dybvig havn på øens østside er lille og kan være meget besøgt. Forvent at ligge i lag. Der er fine spadsereture til øens gallerier og kirke, samt badestrand i nordenden. Der er flotte udsigter og hvis man vil på længere udflugt kan man via dæmningen nå på naboøen Skalø.

Femø (O)
havn på øens vestside er lidt større og med mere moderne faciliteter. Øen selv er med højere bakker og mere udsigt end Fejø. Også her er kirken et besøg værd og spiller en rolle i øens historie. Flere gode badestrande.

Askø (P)
er den mindste af de tre øer, og egnet til gåture. Der er ingen egentlige seværdige, men meget rart og kønt med gårde og levende hegn samt et rigt fugleliv. Man kan få vand, men ikke ret mange andre fornødenheder, så tag proviant med.

Bandholm (Q)
er nærmeste havn og meget synlig på afstand med de store siloer. Der to steder at ligge, dels i lystbåde havnen til styrbord lige ved indsejlingen, eller inderst i det meget store havnebassin. Byen er med kønne bygninger, men som så mange andre steder på Lolland-Falster har den mistet betydning og kan virke lidt forladt. Knuthenborg parken er helt afgjort et besøg værd for børn såvel som voksne. Det er også muligt at tage bussen til Maribo inde midt på øen.

Sakskøbing (R)
ligger lidt mere afsides for enden af en fjord og lang indsejling gennem smukke fjordenge. Alene indsejlingen gør stedet et besøg værd, men også byen har en charme med skulpturer og parker. Sakskøbing og delvis også Bandholm er sjældent overfyldt af gæster.

Turen tilbage
går igen via Storstrømmen under Farøbroen, medmindre man har god tid og lyst til noget andet. Så er Guldborg og Nykøbing Falster samt Gedser en mulighed. Det sejlbare sund er ret snævert og ruten skal følges, men derudover ingen problemer. Fra Gedser skifter til et mere åbent farvand end turen gennem Grønsund. I Grønsund anbefales Stubbekøbing (S). Havnen ligger lige på ruten og udmærkede indkøbsmuligheder, selvom der er langt at gå. Byen kan virke lidt stillestående, men normalt god plads i havnen. Alternativt kan man anløbe Hårbølle havn og gå til Fanefjord og se de i Danmark meget kendte kalkmalerier.

Når man sejler ud af Grønsund
kommer man ud i sandet lavvandsområde med skiftende varierende dybder. Er man i tvivl kan man altid følge afmærkningen. Går man sydover er Hesnæs (T) en charmerende havn med stråklædte huse. Husk lange agter fortøjninger da pælene står langt ude. Nordover er Klintholm den helt almindelige transithavn for danske, svenske eller tyske sejler på vej mod Sverige. Uanset set om man vælger det ene eller det andet, så har hjemturen den store fordel at vi er i vestenvindsbæltet og med stor sandsynlighed for at kunne løbe med vinden hjem. Hvis savnet af klipper er stort kan turen eventuelt gå via Bornholm og Christiansø, men det er en helt anden historie.


Hvis tiden tillader

Fra Skælskør kan man eventuelt sejle nordover under Storebæltsbroen, Strømmen vil normalt bære med, med mod når man skal tilbage desværre. To steder som er vores egne lokale korttursmål kan varmt anbefales.

Romsø (X1)
udenfor Kerteminde er en umådelig smuk og ubeboet ø, med hjorte, fugle og varieret natur. Der er ingen havn så man er nødsaget til at ankre op og ro iland. Gæster er velkomne.

På sjællandssiden ligger der en lille havn Reersø (X2) med gode forhold og en smuk gammel by bagved. Desuden er der en god fiskehandel, og man kan få en fin tur ved at købe lidt fisk (bl.a fiskefrikadeller) til en frokost, og sejle hen til den nærliggende ø Musholm, hvor der er en bro at lægge til ved. Et dejligt sted at nyde frokosten opg bagefter gå tur på øen og bade. Ved overgangen fra Musholm til Storebælt er der normalt et strømskel hvor marsvin leger og kan ses svømmende rundt om båden.



Afslutning.
Håber at disse ord giver nogen en lyst til at besøge danske farvand, og at besøget må være til lige så stor fornøjelse, som det er for os at besøge de svenske farvande.

Ruteforslag og stednavne i det Smålandshavet

El-stik anvendt i Danamrk

Nyord købmand

Stege havnemiljø

Stege bolche fabrik (Godis)

Møens Klint som kan besøges med bus fra Stege

Farøbroen

Karrebæksminde bro (græshoppen)

Strømmen i Karrebæksminde og modgående trafik

Fjorden til Skælskør er snæver og med tidevandsstrøm.

Skælskørfisker sætter garn i indsejling til havnen, der er dybt nok !

Gademiljø i Skælskør

Havnebænk og pulpit i Skælskør

Vejbod med friske grøntsager og selvbetjening (læg pengene i glasset)

I danmark ligger kroen altid ved siden af kirken, men i Stubbekøbing er det kirken der vandt

Gårde på Reersø og med det udskårne træ

På Reersø kører man jollerne i vandet med traktor

Bandholm havn, stor og rummelig og synlig meget store kornsiloer

Et af de mange dådyr man møder på Romsø

Jagthytten på Romsø

For anker ved Romsø, med karakteristiske afgravede træer og buske i forgrunden